Speed-dating med politikere
Radikale Venstre holder vælgermøde med nyskabelse

Når man går på speed-dating er det overordnede mål at finde et kæresteemne – i en fart.

Modellen med hurtige møder tages i brug, når Radikale Venstre i Gladsaxe holder vælgermøde på Bagsværd Skole tirsdag aften den 5. februar fra 19 til 21.30.

-Vi har inviteret folketingskandidater fra A (Jeppe Bruus), C (Henrik Sørensen), F (Serdal Benli), I (Joachim B. Olsen)og V (Mads Fuglede) ud over vores egen Mads Høj Jørgensen, fortæller Me Sophie Christensen, der er kasserer i vælgerforeningen.

-Vi håber på en livlig debat omkring de forholdsvis små borde. Ideen er altså en form for speeddating med kandidaterne: Vi kører 6 runder a 6 minutter og når således igennem 6 centrale emner (sundhed, klima, uddannelse, indvandring, skat og EU). Hver sjette minut skifter deltagerne bord, så de får mulighed for at diskutere på nært hold med alle 6 kandidater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top