Spring Lyngby over
Lyngby Station er et trafikalt knudepunkt for mange Gladsaxe-borgere

Så småt er Gladsaxe-borgere, der enten bruger Lyngby Station til videre transport med det offentlige eller kører igennem Lyngby, når de skal nord- eller østpå, ved at indstille sig på, at det kan betale sig at finde alternative ruter.
Der bliver lukket for trafik mellem Lyngby Torv og Kanalvej samt mellem Toftebæksvej og Nørgårdsvej og for biler under viadukten ved Lyngby Station i en længere årrække.
Rådgivningsfirmaet COWI skriver i en rapport til Lyngby-Taarbæk Kommune, at lukningen af viadukten vil føre til flytning af trafik, som vil påvirke bustrafikken på Bagsværdvej, Nybrovej og Lyngby Hovedgade.
Der kan hermed forudses, at trafikken vil blive ledt igennem små- og sideveje, når folk vil undgå at sidde i kø.
Buslinjerne finansieres af enten Region Hovedstaden eller af de kommuner, som busserne kører igennem. Enkelte kommuner har allerede været ude at sige, at de ikke vil have ekstraudgifter på busdriften. Det fører uvilkårligt til færre afgange, oplyser busselskabet Movia. Under alle omstændigheder skal de berørte kommuner i fællesskab finde frem til en forhandlingsløsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top