Tæppet revet væk under publikum
Musikpris-2019-11-09-19.jpg
Den japanske dirigent Toshiyuki Kamioka var lige så passioneret som Anders Kann Elten under fremførelsen af marimba-koncerten. Foto: Kaj Bonne.
Musikprisvinderen Anders Kann Elten brillerede med tre numre foran begejstrede tilhørere

Der var udsolgt, da marimbaspilleren Anders Kann Elten i lørdags fik overrakt Gladsaxe Kommunes Musikpris anno 2019.

Det skete i festsalen på Grønnemose Skole, og man kan kun konstatere, at det var synd, at ikke flere kom ind i det forjættede land.

Marimba er ikke et instrument, der høres ret tit. Men efter at have hørt Anders Kann Elten i tre numre, må man konstatere, at det er ærgerligt. Han lagde for med en marimbakoncert komponeret af Daniel Fladmose. Anders Kann Elten har arbejdet sammen med komponisten, for der skal også tages hensyn til teknikken med de fire køller.

Det var godt.

Og så fik han overrakt prisen af borgmester Trine Græse, der gav udtryk for sin begejstring.

Der fulgte 50.000 kr. og et kunstværk i en ung stil til denn 29-årige prisvinder, der i øjeblikket går fra pris til pris.

-Og så har Anders vist et ekstra nummer til os, sagde borgmesteren.

-Jeg har nu to, sagde Anders Kann Elten, der derefter spillede musik af Paganini og Brahms.

Det var virtuost, det var passioneret, det var bevægende, og der var så stille, så stille blandt publikum. Man skulle suge alle toner til sig.

Koncerten blev indledt med Finlandia af Jean Sibelius. Musik der nærmest er blevet synonymt med Finland. Elever fra Gladsaxe Musik- og Billedskole spillede sammen med Copnehagen Phil og fik understreget, at talentmassen er enorm på skolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top