Årets forfatter er din DJ
Christina-Skov.jpg
Musikken spiller en stor rolle i Leonora Christina Skovs storsælgende roman ”Den der lever stille”. Foto: Pressefoto
Bestsellerforfatteren Leonora Christina Skov fortæller om musikken i sit liv på hovedbiblioteket

Hun har netop modtaget Boghandlernes Gyldne Laurbær, som bevis på, at hun er Danmarks Forfatter 2019. Leonora Christina Skov hedder hun, og hun er også musiknørd, cd-entusiast og passioneret elsker af musik, der ligger langt fra mainstream. Hun har grebet dybt i sin samling og til et særligt lyttearrangement giver hun sine bedste musikanbefalinger og præsenterer alt fra obskur indie, shoegaze og ny, skæv klassisk musik. Imellem numrene fortæller hun om, hvordan musik er en del af hendes skriveproces samt om, hvordan musikken spiller en vigtig rolle i hendes succesroman ’Den der lever stille’.
Romanen har været en af det seneste års helt store, litterære succeshistorier. En hudløs ærlig fortælling om Skovs eget liv og forhold til moderen. Om at være homoseksuel, om at miste det hele og finde sig selv, alt imens hun higer efter moderens kærlighed.
Billetter til arrangementet tirsdag den 2. april kl. 19 kan købes på gladsaxe.dk/bibliotek og koster 50 kr. og 35 kroner for medlemmer af Klub Kræs.
Læs meget mere om disse arrangementer og mange flere på gladsaxe.dk/bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top