Besøg fra Christiansborg
Ny-bestyrelse.jpg
Den ny bestyrelse i Venstre Gladsaxe. Foto: Privat.
Mads Fuglede besøgte Venstre i Gladsaxe, da partiet holdt generalforsamling

Traditionen tro startede man med et let traktement, da Venstres Gladsaxeafdeling holdt generalforsamling. 40 medlemmer var mødt op heriblandt også Gladsaxes folketingsmedlem Mads Fuglede (V).

Byrådsmedlem Martin Skou Heidemann blev valgt til dirigent.

En tilfreds formand Jette Aagaard Madsen fremlagde sin beretning. De fremmødte kvitterede med at genvælge hende for en ny formandsperiode.

Formanden fortalte, at det havde været et både travlt og spændende år. Der havde været to ministerbesøg, virksomhedsbesøg, deltagelse i lokale aktiviteter som Bagsværd- og Søborgnætterne, Gladsaxedagen og Grundlovsmøde for blot at nævne nogle af de mange arrangementer.

Herefter blev der valgt bestyrelsesmedlemmer til Venstre: Carl-Erik Andersen, Peter Skou, Thekla Ravn og Steen Gerner. Herudover blev Jesper Kiel Rasmussen, Dan Taki Serup og Morten Berthelsen valgt som suppleanter. Christina Sahlberg, Karina Ebbensgaard, Gunnar Sumberg og Allan Juhl Feddersen var ikke på valg og fortsætter alle i bestyrelsen.

Til slut stod Mads Fuglede for en politisk orientering fra Christiansborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top