Annonce
Den Lille var den største
Roning-03-13-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

6. A fra Buddinge Skole gik til den under Skole OL. Foto: Kaj Bonne
Skole OL i Bagsværd Roklub blev et hektisk opgør, hvor Den Lille Skole i Bagsværd var hurtigst

Seks skoleklasser. Fuldt knald på. Heppende kammerater og spændte lærere. Bagsværd Roklubs seniorer som kompetente guides. Alt var linet op til en storstilet ”rotur” uden vand i sidste uge til den landsdækkende konkurrence i ergometerroning.
4000 meter skulle klasserne igennem, inden vinderen var fundet.
6.A fra Den Lille Skole fra Bagsværd lagde bedst ”fra land”, men efter små 500 meter var Hillerød Vests 7. klasse i front, men til sidst blev de oversprintet af 7.A fra Den Lille Skole, der kom i mål 45 sekunder før Hillerød, der igen var ét minut hurtigere end 6. A. Placeringerne fra fire til seks blev indtaget 6. klasserne fra Buddinge, hvor C-klassen var tre sekunder foran A-klassen.
Før klassekonkurrencen blev der roet 200 meter individuelt. Her havde Bagsværd Roklub udsat 12 medlemskaber til henholdsvis de tre bedste drenge og de tre bedste piger fra 6. og 7. klasse, fortalte Mias Espersen fra den arrangerende klub, der stod for stævnet sammen med Sportsudvalget og Skole OL.
Videre til landsfinalen i Skole OL om titlen som ”Danmarks stærkeste klasse” gik dermed de to årgange fra Den Lille Skole. Finalen afholdes i Aarhus den 20.-21. juni.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top