Annonce
Gladsaxeborger i Brexitland
Usikkerheden over den manglende afklaring i Brexit-forhandlingerne er stressende. Også for briter, der bor i Gladsaxe

Den 29. marts skal Storbritannien efter planen forlade EU, og Brexit fylder meget for briterne. Ikke mindst dem der bor i EU-lande som Danmark.

378 af de 18.000 britiske statsborgere i Danmark bor, ifølge Danmarks Statistik, i Gladsaxe.

En af dem er den 22-årige pædagog, Phoebe Mayes, der oprindeligt kommer fra Hertfordshire, nord for London. Hun har boet i Gladsaxe siden hun flyttede til Danmark i 2012, og hun elsker at bo i kommunen, fortæller hun.

Brexit-forvirring
Phoebe har dog, siden folkeafstemningen om Brexit, været bekymret for, om hun overhovedet kan blive boende i Danmark, som mange andre briter i EU-landene også har været det.

Hun har derfor forsøgt at få hjælp til at finde hoved og hale i, hvordan Brexit eventuelt kommer til at forandre hendes liv. – Jeg har været i kontakt med både den britiske ambassade og statsforvaltningen, men blev ikke beroliget. Vent og følg med, var den besked jeg fik. Jeg har kun fået hjælp fra Facebook-gruppen Brits in Denmark, siger Phoebe.

Lars Løkke har i det mindste sagt, at han vil passe på os briter, tilføjer hun.

Den britiske regerings håndtering af Brexit-forhandlingerne har Phoebe derimod ikke meget til overs for.

– De råber og skriger bare, siger hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top