Hackere, flyvende elefanter og begær i Bibliografen
DUMBOg.jpg

null

Soarsie Ronan i titelrollen i ”Maria Stuart, Dronning af Skotland”. Foto: UIP
Benjamin er 13 år, forældreløs og en virkelig dygtig hacker. I ”Hacker” opsøger to mænd Benjamin, da de har set en kvinde, som de mener kunne være hans mor. I stedet for at hjælpe de skumle mænd begynder Benjamin sin egen hemmelige efterforskning for at finde sin mor. Benjamins veninde, Savannah, hjælper til, og det […]

Benjamin er 13 år, forældreløs og en virkelig dygtig hacker. I ”Hacker” opsøger to mænd Benjamin, da de har set en kvinde, som de mener kunne være hans mor. I stedet for at hjælpe de skumle mænd begynder Benjamin sin egen hemmelige efterforskning for at finde sin mor. Benjamins veninde, Savannah, hjælper til, og det viser sig hurtigt, at Benjamins mor ikke var, hvem de troede.
”Hacker” har snigpremiere i Bibliografen lørdag 23. marts.
Disneys elskede ”Dumbo” får nu den helt store make-over. Mesterinstruktøren Tim Burton har samlet et fantastisk hold skuespillere til at realisere Disneys klassiske fortælling. Cirkusdirektøren Max Medici, spillet af Danny DeVito, ansætter Holt Farrier, en fremragende Colin Farrell, og hans børn Milly og Joe til at tage sig af en nyfødt elefant, hvis store ører gør ham til grin i cirkus.
Dumbo har dog, som de fleste nok ved, ganske særlige evner, der gør ham meget interessant for V.A. Vandevere, en djævelsk Michael Keaton, der rekrutterer den lille elefant til sin nye, store forlystelsespark, Dreamland. Dumbo bliver en enorm succes og svæver til nye højder med den charmerende Colette Marchant, spillet af Eva Green, indtil Dreamlands mørke hemmeligheder begynder at bryde frem.
I ”Dronningen” har Anne styr på sit liv. Hun har stor succes som advokat og er lykkelig gift med Peter, med hvem hun har to døtre. Men da hun forfører sin 17-årige stedsøn, Gustav, sættes alt over styr, og succes, kærlighed og kontrol erstattes af begær, løgne og magt. ”Dronningen” er en gribende fortælling om et valg og dets uoverskuelige konsekvenser.
Ovenstående film har premiere i Bibliografen torsdag 28. marts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top