Kø på Frederiksborgvej
Frederiksborgvej-01-11-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I resten af marts vil trafikken klumpe sammen på Frederiksborgvej i retning mod København i myldretiden. Foto: Kaj Bonne.
Vejarbejde frem til den 29. marts giver kø ind til og væk fra Søborg Hovedgade

Et gravearbejde på Frederiksborgvej tæt ved Gladsaxevej, Vangedevej og Søborg Hovedgade vil frem til den 29. marts skabe lange køer i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen.

Frederiksborgvej er ensrettet i ca. 500 meter fra Firkløvervej og frem til Emdrup Torv/Grønnemose Allé. Bilister fra København og mod Søborg bliver ledt af Grønnemose Allé, mens bilister fra Høje Gladsaxe, Søborg og Vangede kun kan køre i ét spor i retning mod København. Særligt om morgenen skal Gladsaxe-borgere være opmærksom på, at de skal beregne ekstra køretid, hvis de skal til arbejde via Frederiksborgvej.

Bus 6A
Linje 6A kører ikke den normale rute ad Frederiksborgvej. Det gælder i retning mod Buddinge. Mod Nørreport St. kører bussen den normale rute. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestedet Emdrup Torv på Frederiksborgvej. Du kan i stedet for bruge et midlertidige stoppested på Grønnemose Allé. Linje 6A kører i stedet ad Grønnemose Allé – Maglegårds Allé – Gladsaxevej og videre ad normal rute. Du kan IKKE benytte stoppesteder på den ændrede rute.

Bus 42
Linje 42 kører ikke den normale rute ad Frederiksborgvej. Det gælder i retning mod Ballerup. Mod Nørreport st. kører bussen den normale rute. Det betyder, at bussen ikke betjener stoppestederne Lauggårds Allé, Engkrogen, Gladsaxevej/Søborg Hovedgade og Emdrup Torv. Ved Emdrup Torv kan du benytte det midlertidige stoppested på Grønnemose Allé. Linje 42 kører i stedet ad Grønnemose Allé – Mars Allé. Du kan IKKE benytte stoppestederne på den ændrede rute.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top