Kvinder på racercykler
Team-Change.jpg
Team Change kører i området omkring Bagsværd, Farum, Ballerup og Smørum. Foto: Privat.
Sæsonstart for cykelhold for kvinder

Team Change er et cykelhold kun for kvinder. Hvis du har en racercykel og mod på at køre med klikpedaler, kan du være med.

Du er velkommen, også selvom du aldrig har kørt i en gruppe før. Der er to timers fællestræning mandag aften fra april til september. De fleste ture køres i området omkring Bagsværd, Farum, Ballerup og Smørum.

Fast kerne af kvinder
Holdet blev skabt sidste år af tidligere eliterytter Hanne Malmberg og ivrig cykelmotionist Henriette Rald. I løbet af ganske kort tid var der en fast kerne af kvinder, der gav den gas med stram kæde og samtidig havde det utrolig hyggeligt.

– Det er gået over al forventning. Frisk luft og god træning ryster os sammen, og hvis der er en der punkterer, så hjælper vi hinanden, siger Henriette Rald.

Der er gratis informationsmøde mandag den 25. marts klokken 18 i Ballerup Superarena. Læs mere på Facebook i gruppen ”Team Change”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top