Musikalsk verdensomrejse
Kom til koncert med Søborg harmoniorkester

Søborg Harmoniorkester kan ikke få nok af at rejse i musikkens tegn. Da de sidste gang stak til søs, var der desværre nogle som blev søsyge, men det afholder ikke orkesteret fra at rejse.
Derfor kan du søndag 31. marts klokken 15 boarde flight SH-GCB i terminal 3 i Aulaen på Mørkhøj Skole når de flyver Jorden Rundt.
Tag med på en hyggelig flyvetur rundt om jorden når kaptajn Harbeck styrer sin Boing 747 gennem lande som Ungarn, Skotland, Norge og Frankrig, med mellemlanding på et persisk marked. Og til byer som Bangkok, Saigon og Venedig, inden han krænger mod højre og igen flyver hjem mod Danmark.
På flyveturen vil der naturligvis være mulighed for at købe både vådt og tørt til ganen. Du vil blive guidet igennem landene og byerne af den altid spændende og fortællelystne Mogens Wenzel Andreasen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top