annonce
Nej tak til Dannebrog i byrådssalen
Dannebrog-COLOURBOX3854067.jpg

Isolated Dannebrog, The Danish Flag

Foto: Colourbox
Flag vil virke forstyrrende på rummets arkitektur og kunstneriske dekorationer lød argumentationen

På byrådsmødet i onsdags stillede Pia Skou fra Venstre – inspireret af en henvendelse fra en borger – forslag om, at der skulle hænges et Dannebrog op inde i byrådssalen. Det gør der i mange andre kommuners byrådssale, og man kunne passende markere, at det 12. juni er 800 år siden at Dannebrog efter legenden faldt ned fra himlen ved et slag i Estland.

Forslaget blev dog forkastet. Borgmester Trine Græse pointerede, at hun bestemt ikke har noget mod det danske flag, men at man i denne sammenhæng burde tage hensyn til arkitekturen og den udformning som arkitekten Knud Munk gav det, da han skabte det i 1986.

Kunstneren Jens Birkemose udsmykkede det med en del søjler, der efter sigende skal fortælle nogle lokale historier. Og i cirklen inde i midten er der lavet et gulv, der også fortæller noget om Gladsaxe. Så for ikke at forstyrre den fortælling bør rummet stå, som det står nu.

Lars Abel fra de konservative mente, at man eventuelt kunne stille nogle flag op ude i rådhushallen for både at signalere tilhørsforholdet til Danmark og Europa.
Venstres forslag fik syv stemmer, mens der var 18, der stemte imod.

1 kommentar om “Nej tak til Dannebrog i byrådssalen”

  1. Torben Sønnichsen siger:

    Måske bedre med en rød dug og hammer og sejl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top