Nye i bestyrelsen
Nye-i-bestyrelsen-1.jpg
Den nye bestyrelse i Gladsaxe Socialdemokratiske Vælgerforening. Foto: Privat
Gladsaxe Socialdemokratiske Vælgerforening havde generalforsamling

To nye medlemmer blev indvalgt i bestyrelsen i Gladsaxe Socialdemokratiske Vælgerforening, der havde generalforsamling i sidste uge. Jonas Lambrechtsen og byrådsmedlem Lise Tønner er de nye i bestyrelsen. De erstatter det tidligere byrådsmedlem Camilla Pedersen og tidligere DSU Gladsaxe-formand Emma Ekebjærg.
Formand for bestyrelsen Henrik V. Pedersen hyldede i sin beretning Gladsaxe Kommunes prioritering af FNs verdensmål, der er blevet indarbejdet i kommunens nye strategi.
Der blev også lagt op til et snarligt folketingsvalg, da Gladsaxes socialdemokratiske folketingskandidat Jeppe Bruus fortalte om sine prioriteter for den valgkamp, der inden længe bryder ud. Det er tid til flere hænder og mindre støj, fortalte Jeppe Bruus, der blandt andet sagde, at han vil gøre op med regeringens sparepolitik, skabe større tillid til de offentlige ansatte og arbejde for at mindske støjen fra vejene i Gladsaxe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top