Skudt på Stengårds Allé
Politiet blev fredag morgen kaldt ud til Stengårds Allé i forbindelse med et muligt drab

Københavns Vestegns Politi havde klokken lidt over syv fredag morgen modtaget en anmeldelse om at en mand var blevet skudt på en bopæl på Stengårds Allé. Da politiet og ambulance kort efter nåede frem til adressen, konstaterede politiet at en 47-årig mand var afgået ved døden efter skud i overkroppen.
– Vi er fortsat i det indledende stadie af efterforskningen, men på nuværende tidspunkt ligner det et muligt jalousidrab, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby. En 42-årig mand er anholdt i sagen. Han blev fremstillet i grundlovsforhør fredag, og er varetægtsfængslet frem til 17. april.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top