- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Søndagskoncert med Mads Westfall

Mads Westfall er tidens bedste bud på en moderne visesanger, som med stor respekt for og overblik over fortidens repertoire skaber sange, som er relevante for et bredt nutidigt publikum. På søndag kl. 14 kan du se og høre ham sammen med sit nye backing-band Originalerne på Gladsaxe Hovedbibliotek.

Mads Westfall præsenterer både de nye sange, højdepunkter fra tidligere udgivelser og eksempler på kendte sange, som har inspireret ham gennem tiden. Så forvent en underholdende og nærværende scene-oplevelse med musikalsk og tekstmæssig dybde.

Der er som altid gratis entré til Gladsaxe Hovedbiblioteks søndagskoncert, og du skal ikke gøre andet end at møde op i bibliotekets musikafdeling og nyde musikken.

Læs meget mere om disse arrangementer og mange flere på gladsaxe.dk/bibliotek.