Stop tyven
Der har allerede været flere indbrud i Søborg i marts måned

Der har været indbrud i en villa og et par lejligheder, og et tyveri fra en varebil, i Søborg. Alt sammen i de første par uger i marts.

Generelt har antallet af anmeldte indbrud og tyverier i Gladsaxe dog været støt faldende i de sidste ti år.
Københavns Vestegns Politi anbefaler alligevel, at man sikrer sig så godt som muligt mod tyveri.

Hvis du ser noget mistænkeligt, kan du ringe til Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Gør det svært for tyven
Man kan gøre følgende, siger politiet:

1. Gør det besværligt: huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.

2. Gør det risikofyldt: aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug www.nabohjælp.dk (feriekalender). Aftal, at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug www.nabohjælp.dk (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro

3. Brug din sunde fornuft: ryd op og fjern for eksempel iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.
Hvis du ser noget mistænkeligt, kan du ringe til Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top