BID i Buddinge
Niels Leegaard fra Kop og Kande opfordrer detailhandlen til at være med til at skabe liv i Buddinge

Samarbejde er vejen til at styrke byens handelsliv. Det er erfaringerne fra de månedlige BID-møder i Søborg og Bagsværd. Møderne, der ledes af Mikkel Niess fra BID Danmark, har allerede fået en masse til at ske i bydelene på initiativ af deltagerne.

Nu får Buddinge også et sted, hvor de sætte gang i ideerne. Handelsforeningen for Søborg og Omegn og Gladsaxe Kommune inviterer både ejere og lejere til det første BID-møde den 26. april kl. 8.00-9.45 på Gladsaxe Hovedbibliotek.

Her byder erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen velkommen og herefter er formålet at lære hinanden at kende og finde ud af, hvad man kan bruge hinanden til og sætte i gang for at tiltrække kunder til butikkerne.

Byrådet har afsat 50.000 kroner til hvert BID, som mødedeltagerne i fællesskab beslutter, hvad skal bruges til.

Mødet bakkes op af Niels Leegaard fra Kop og kande i Buddingecenteret, der glæder sig til at få flere parter om bordet. Man behøver ikke være medlem af handelsforeningen for at deltage, man skal blot have lyst til at medvirke til at give Buddinge og det nærmeste område et løft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top