Bronze til Stengård i skak
Glade-skakpiger.jpg
Glade skak-piger klar til første kamp mod Peterskolen fra Bornholm. 1. bræt Sara Trier (2½ af 10 point), 2. bræt Smilla Fogt Benche (6 af 9 point), 3. bræt Sofia Bech Williamson (6 af 8 point), 4. bræt Rosa Mathilde Bommersholdt (1½ af 9 point). Foto: Jakob Trier.
Stengård Skole havde to hold med til DM-finalen i skoleskak, og det blev til bronze for de ældste elever

Efter ansættelse af skakentusiasten Mikkel Bjerrum Laursen på Stengård Skole sidste år har interessen for dette gamle spil fået en ny opblomstring på skolen, især blandt eleverne i indskolingen.

Stengård Skole havde i år for første gang nogensinde kvalificeret hele to hold til DM-finalen, der blev afholdt i Terndrup i Nordjylland i weekenden.

I A-rækken, som er for 0.-10. klasses elever, var Stengård seedet som nummer 4, hvilket også var deres placering i sidste års finale. Men en flot sidste runde mod Kjellerup Skole, hvor både Tobias Lind Straube Brødsgaard på 3. bræt og Oliver Trier på 1. bræt vandt over, på papiret, bedre modstandere endte holdet med at tage 3. pladsen og dermed bronzemedaljer.

Flødeboller
Holdet i C-rækken, som er fra 0. til 3. klasse, havde fire piger på de øverste fire brætter og to drenge som reserver. Dog var planen, at alle skulle havde cirka lige meget spilletid, da 13 runder over 3 dage for de 8-9 årige uden megen skakturneringserfaring måske kunne blive lidt af en overdosis.

Da de første 6 point kom i hus efter 4. runde blev det fejret med flødeboller. Stemningen var høj og alle havde en rigtig god oplevelse selvom det for de fleste blev til flere nederlag end sejre. Samlet set blev Stengård skoles hold i C-rækken nummer 18 ved DM.

En førsteplads blev det dog også til, da Stengård fejede al modstand af banen på fodboldbanen i den indlagte fodboldsturnering. For at kunne spille skak koncentreret i mange timer over flere dag er det vigtigt at være i god form så i Dansk Skoleskak regi er der også ofte fokus på at børnene får rørt sig når de ikke sidder stille og tænker over næste træk ved skakbrættet.
jll

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top