Fagligheden blev hyldet
Erhvervsuddannede-04-14-19.jpg
Ikke alle nye, gode tiltag får den opbakning, som de fortjener. Efter at studenterne i årevis er blevet hyldet, fik Gladsaxe Byråd den gode idé at hylde de folk, som har taget en erhvervsuddannelse. Desværre var det så som så med fremmødet. Kun et par håndfulde af de nyuddannede mødte op fredag aften på spillestedet Richter. På billedet ses kunstneren Sirid Sandsted, der afslørede sin erhvervsskulptur under festligheden. Foto: Kaj Bonne.
De nyuddannede fra erhvervsuddannelserne kom i fokus på Richter

Fremmødet af politikere var større end fremmødet af de nyuddannede fra de erhvervsfaglige uddannelser, da Gladsaxe Byråd i fredags hædrede de mennesker, som har gennemført en erhvervsuddannelse. Valget af spillestedet Richter signalerede, at man har en tro på, at der ville komme en del unge, men de havde åbenbart andre planer denne aften.

Blandt politikerne talte man efterfølgende om, at man nok skal forsøge at få udbredt hyldesten på en anden måde næste år. Den nye idé skal åbenbart lige løbes i gang.

De gode intentioner var der i hvert fald. Borgmester Trine Græse lagde i sin hyldesttale vægt på, at ”byrådet syntes, at der var alt for lidt fokus på alle jer, der har valgt at tage en erhvervsuddannelse. Derfor har vi som noget helt nyt inviteret jer allesammen til en reception for at fejre, at I nu er blevet færdige med jeres uddannelse.

For her i Gladsaxe vil vi nemlig gerne være med til at sætte fokus på erhvervsuddannelserne og hvor vigtige I er for vores samfund. Uddannelseschef Per Buron, TEC Gladsaxe supplerede:

– Der er omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark og ganske få af uddannelserne har udfordringer med at skaffe de nødvendige praktikpladser. Udfordringen er faktisk, at flere unge og uddannelsessøgende skal tage en erhvervsuddannelse for at dække behovet for udlært arbejdskraft, der kommer til at være fremover. Det er et samarbejde som Gladsaxe Kommune og erhvervsskolerne er i fuld gang med.

Fra venstre ses Michella - ernæringsassistent, Pia - rengøringsteknikker, TEC-uddannelseschef Per Buron og Kathe - rengøringsteknikker.  Foto: Kaj Bonne.

Fra venstre ses Michella – ernæringsassistent, Pia – rengøringsteknikker, TEC-uddannelseschef Per Buron og Kathe – rengøringsteknikker.
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top