Gladsaxe viser flaget
Kræftens-Bekæmpelse.jpg
Annette og Tommy Westh har trofast indsamlet på samme rute i 20 år. Der er rigtig mange indsamlere i distrikt Stengaard, som kommer igen år efter år. Foto: Pressefoto
Mange borgere går på gaden for at samle ind til kræftsagen den 7. april

– For min bedste ven.
– For min far.
– Fordi jeg fik hjælp.
– Fordi jeg vil støtte kræftforskningen.

Det personlige budskab er igen i år i centrum, når Kræftens Bekæmpelse søndag den 7. april holder landsindsamling. Mange har en grund til at vise flaget for kræftsagen, og igen i år kan de mange tusinde indsamlere skrive deres grund til at samle ind for Kræftens Bekæmpelse på et flag, som kan hæftes på tøjet eller sættes fast på tasken.

– Nogle har mistet familiemedlemmer eller venner, andre vil gerne støtte forskningen. En del har selv kræft. Der er mange årsager til at støtte kampen mod kræft, og vores erfaringer er, at det lille flag kan være med til at gøre indsamlingen mere personlig, siger Peter Skou, som er indsamlingsleder her i Gladsaxe.

Flaget bliver udleveret sammen med indsamlingsbøtterne. Peter Skou understreger, at det er helt frivilligt, om man vil bruge det.

Alle kan melde sig som indsamler til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling. Unge under 18 år skal gå to og to, mens børn under 13 år skal følges med en voksen. Du kan dele din oplevelse på sociale medier med #Visflaget.

Meld dig som indsamler på 7022 2019 eller gå ind på www.indsamling.dk

Få yderligere information hos lokalforeningsformand Peter Skou på telefon 61550245.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top