Guide: Alt du bør vide om bilsyn
SPONSORERET INDHOLD: Danmark er det lovpligtigt, at alle biler, som er ældre end 4 år gammel skal til periodisk bilsyn hvert andet år.

Dette gøres i håbet om, at alle biler på vejen er i den rette stand, så man er med til at minimere risikoen for uheld eller lignende. Dog er det ikke alle som er klar over, hvad et bilsyn egentlig indebærer. Er dette tilfældet for dig, kan du blive klogere på ved, hvis du læser med i denne guide, hvor du vil lære alt, hvad der er værd at vide omkring syn af bil.

Hvad kontrolleres der?
Først og fremmest skal der gøres klart, hvad der egentlig tjekkes for, når din bil skal synes. Der gennemgås følgende dele på bilen:
● Stelnummer: Når bilen køres i synshallen, handler første tjek om, om man kan læse stelnummeret tydeligt. Er dette ikke tilfældet forsøges der at rense stelnummeret. Lykkedes dette ikke, skal du kontakte SKAT og søge om en ny.

● Instrumenter: Her er tale om alt fra speedometer til advarselslamper. Det er vigtigt, at alle instrumenter på bilen fungerer optimalt, så man altid er gjort opmærksom, hvis der skulle ske en fejl på bil, hvorved man kan minimere risikoen for uheld.

● Miljømæssige forhold: Bilens CO2-udledning kontrolleres. Afhængig af bilens alder og størrelse findes der forskellige rammer, som bilen skal holde sig indenfor, for at den er lovlig.

● Ruder: Der tjekkes om sigtbarheden er, som den bør være. Dårlig sigtbarhed kan være en enorm kilde til uheld, hvorfor det er vigtigt, at man har et udsyn som ikke er generet.

● Undervogn: Her tjekkes om alle forbindelser som bærekugler, akser og så videre fungerer, som de skal. Desuden tjekkes der ved hjulene, om der skulle være en bremser som hænger.

● Bremser: Som de fleste er klar over, er det alfa og omega, at bilens bremseegenskaber er i orden. Er dette ikke tilfældet, kan der ske uheld, som sagtens kunne være sikret med en velfungerende bremse. Det er derfor vigtigt, at bilens bremser fungerer optimalt på alle slags føre.

● Lys og lygter: Der tjekkes, hvorvidt bilen lygter fungerer. Dette er meget vigtigt, da lyset er en måde, hvorpå man som bilist kan interagere med andre i trafikken, hvorfor det er yderst essentielt, at lys og lygter er i orden.

● Motor og motorrum: Motoren tjekkes for fejl. Desuden tjekkes hele motorrummet. Her tjekkes blandt andet om de enkelte dele sidder fast, som de skal. Desuden tjekkes der for lækager, og der tjekkes om de forskellige slanger er holdbare.

● Dæk: Dækkene udgør også en stor del af bilens sikkerhed. Derfor tjekkes der nøje, om dækkene er lovpligtige. I dæk rillen sidder der en forhøjning, som indikerer, hvor meget dækket maksimalt må være slidt ned, for at opfylde minimumskravet.

● Rust: Der tjekkes generelt for rust på bilen, især på bilens bærende dele. Er der rust på disse, vil bilen ikke blive godkendt.

● Anhængertræk: Skulle der være anhængertræk på bilen, vil denne blive tjekket for rust og lignende. Dette gøres for at sikre, at den er holdbar nok til at have monteret diverse påhæng.

● Seler: Du har hørt den mange gange før: “Husk selen”. Dette er ikke uden grund. Det enormt vigtigt, at du har sele på, når du kører i bil, hvorfor det også er vigtigt, at disse seler fungerer optimalt.

● Prøvekørsel: Til sidst prøvekøres bilen, så man er sikker på, at den er velfungerende.

Tjek synsrapport inden du køber en brugt bil
Når du skal købe en brugt bil, kan det være en rigtig klog ide, hvis du tjekker din eventuelt nye bil synsrapport, inden du køber den, hvilket kan gøres på forskellige hjemmesider, ved at du slår bilens stelnummer op. Der er nemlig set tilfælde, hvor sælgere snyder køber i forhold til bilens syn, hvor det viser sig, at bilen ikke overholder de lovmæssige krav.

Dette vil selvfølgelig være en enorm skam, da man som udgangspunkt ikke har garanti på en bil, som er købt privat. Derfor går den varmeste anbefaling på, at du altid tjekker bilens synsrapport, inden du køber den, det vil du ikke fortryde. Når du kigger på brugte biler, bør du generelt altid sørge for, at du er på den sikre side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top