Guld og sølv i karate
Karate.jpg
Guldvinder August Andersen i aktion på kamparealet. Foto: Privat.
Udover flotte placeringer ved Ishøj Cup har Gladsaxe Karate Klub også markeret sig ved dette års EM for U21

Foråret har budt på flere flotte placeringer for Gladsaxe Karate Klubs unge elitehold. Ved det internationale mesterskab Ishøj Cup, hvor der deltog over 400 karateudøvere fra hele Nordeuropa, blev det til to medaljer:

August Andersen fik guld i kata for herrer i seniorklassen.

Alberte Skjoldager fik sølv i kata i kategorien børn 12-13 år. Klubbens stortalent og landsholdskæmper August Andersen udmærkede sig yderligere ved europamesterskabet 2019 for U21, som blev afholdt i Aalborg. Det var første gang mesterskabet blev afholdt på dansk jord.

Her gik August videre fra 2. runde. En flot præstation da modstanderne ved dette mesterskab er de absolut bedste europæiske kæmpere.
jll

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top