Medborgere erstatter frivillige
Kommunens nye medborgerskabs-strategi er i høring til 6. maj. Den skal erstatte frivillighedspolitikken

Gladsaxes nye medborgerskabsstrategi tager udgangspunkt i Gladsaxestrategiens fokus på borgerinvolvering og fælles ansvar. Den er blevet til i et samarbejde med frivillige, foreninger og aktive borgere samt medarbejdere og ledere i Gladsaxe Kommune.

– Med denne nye strategi sendes et tydeligt signal til ledere og medarbejdere, samt til samarbejdspartnere på alle planer om hvordan kommunen vil arbejde for, at det bliver nemt at involvere sig på forskellige niveauer og områder, skriver Gladsaxe Kommune i en pressemeddelelse.

Alle borgere og foreninger kan indsende høringssvar i høringsperioden, der slutter 6. maj 2019. Høringsmateriale og forslag til strategi kan ses her: gladsaxe.dk/hoering.

Visionen er, ifølge høringsmaterialet, at ”alle i Gladsaxe tager ansvar for og involverer sig i fællesskaber samt i udviklingen af lokalsamfundet, til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet”.

Ifølge den seneste frivillighedsrapport, udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde, er samarbejdet mellem kommunerne og civilsamfundet i vækst.

Blandt andet inddrager kommunerne ifølge rapporten ofte de frivillige i arbejdet med ældreinstitutioner, kulturelle institutioner og handicapinstitutioner som plejehjem og dagcentre. Pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top