Minimumsnormeringer i daginstitutionerne
Myten om den dovne, kaffedrikkende pædagog er for længst død.

Louise Jørgensen, Maglegårds Allé 21.1

Myten om den dovne, kaffedrikkende pædagog er for længst død. Hvis ikke før, blev den godt og grundigt penetreret af DR-dokumentaren ”Hvem passer vores børn”, der viste os en virkelighed, vi længe har anet, men kollektivt har lukket øjnene for.

Danmarks 1-6-årige bruger gennemsnitligt 36 timer i institution om ugen – og pædagogerne er enige: Der er ikke nok hænder til at løfte opgaven. Man kan tale stolpe op og stolpe ned om, at der er børn, der har det værre; at vi jo skal tjene for at leve og at vi vel for pokker ønsker ligestilling. Men i alt dette glemmer vi, at vi svigter vores børn. Det er ikke godt nok, at vi har pladsgaranti. Vi må sætte barren højere i vores lille andedam.

Man skal ikke læse bagsiden af mange fagbøger om børns udvikling, for at vide, at små børn kan ikke adfærds- og affektregulere. Har man selv børn, behøver man ikke læsestoffet, men blot tjekke egne armhuler efter en dag i ungernes selskab. Det er hårdt, men smukt arbejde at håndtere kampen med raseriet, empatien og noget så basalt, som at leverpostej nu engang skal på brødet og ikke på undersiden af stolehynderne.

I stort og småt har børn brug for en tryg voksen, men som det er nu, bliver ikke engang de primære omsorgsopgaver løftet. Det er ikke godt nok. Pædagogerne har længe forsøgt at råbe politikerne an. Nu er det forældrenes tur. Derfor: Deltag i vores kamp for minimumsnormeringer i daginstitutionerne lørdag d. 6. april kl. 13.00 på Gladsaxe Rådhusplads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top