Nordjysk nulløsning
AB-Michael-Madsen.jpg
AB-træner Michael Madsen måtte kigge langt efter mål mod Jammerbugt (arkiv). Foto: Peter Kenworthy
AB Gladsaxe spillede 0-0 med Jammerbugt

Efter hjemmebanenederlaget til Aarhus Fremad i sidste uge havde AB brug for en sejr mod midterholdet Jammerbugt, for at forsøge at nærme sig topholdene i oprykningsspillet til 1. division. Ikke mindst da Kolding havde spillet uafgjort mod HIK tidligere på dagen.

Begge hold skød dog med løst krudt og formåede ikke at få bolden i kassen foran de 196 tilskuere på Sparekassen Vendsyssel Arena.

Jyderne havde et hovedstød på overliggeren efter et hjørnespark i det syvende minut. Og AB-målmand Tobias Brogaard reddede akademikerne med to flotte fodparader, efter at AB-forsvaret var blevet spillet tyndt med et kvarter igen.

Akademikerne skabte dog flere store chancer til sidst i kampen og var lige ved at stjæle alle tre point i overtiden.

Philip Oslev spillede en lang bold ind i feltet til Matti Olsen, hvis hovedstød fremtvang en redning fra Jammerbugts målmand. På riposten ramte Yonas Nielsen uheldigt en Jammerbugt-spiller der stod inde på stregen i hovedet. Han blev liggende og måtte have behandling.

Dommeren fløjtede kort tid efter den målløse affære af.

AB ligger stadig 10 point efter Kolding på andenpladsen, der giver oprykning til 1. division. Skive på førstepladsen bragte sig, med en sejr i Vanløse, 16 point foran akademikerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top