Søborg Skole vandt DM i skolebasket
Søborg-Skole-vandt-DM-i-basket.jpg
De danske mestre fra Søborg Skole. Foto: Privat.
Sluttede øverst ved landsfinalestævnet i Vejen

Gladsaxe Basketball Klub har nogle talentfulde spillere, der har gjort det godt ved internationale stævner. Og de unge Gladsaxe-drenge har tilsyneladende sans for at smide bolden i kurven. Således vandt Søborg Skoles 8. klasser det danske mesterskab for drenge i skolebasket i Vejen.

Hørsholm Skole blev nr. 2 og Lergravsparkens Skole fra Amager nr. 3. I finalen vandt Søborg en kneben sejr på 31-30 over Hørsholm og fik dermed revanche for nederlaget på 40-42 i den indledende gruppekamp. Eftersom Søborg havde vundet 38-20 over Lergravsparken i semifinalen, må man sige, at danmarksmesterskabet havnede det rette sted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top