Stor ros til hjemmepleje afd. Øst
Vores mor har i mange år klaret sig selv og arbejdede som hjemmehjælper i Københavns kommune, indtil hun var 71 år.

Af Karin Heidemann, Felevej 5A

Vores mor har i mange år klaret sig selv og arbejdede som hjemmehjælper i Københavns kommune, indtil hun var 71 år.

Ulykkeligvis fik vores mor konstateret Alzheimer for nogle år siden og det er desværre gået ganske langsomt ned ad bakke. Derfor fik vores mor brug for hjælp og her kom de fantastiske medarbejdere i hjemmeplejen afdeling øst på banen, først med såkaldte tryghedsbesøg, siden hen med reelle og meget hyppige besøg.

Vores mor var i den sidste tid, hun boede hjemme, meget plejet af angst og her var de utrolige medarbejderne uundværlige for både vores mor og for os som pårørende. Takket være medarbejderne kunne vi sove roligt om natten og når vores mor vækkede os, kunne vi trygt ringe til hjemmeplejen afdeling Øst, som tog ud og beroligede vores mor.

Hjemmeplejen afdeling Øst har stor andel i, at vores mor kunne blive så længe i eget hjem. Vores mor har nu fået en plejebolig og glæder sig til at flytte.

Vores mor og vi børn sender de varmeste hilsner til hjemmeplejen afdeling Øst og takker for hjælpen, som har være uvurderlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top