Værn mod natursvin
Operation-ren-sø.jpg
Årets Operation Ren Sø fandt alt fra cykler og computere til poser med hundelorte. Foto: Privat.
Operation Ren Sø fandt computere, cykler og hundelorte i sorte plastikposer

361 Kano- og Kajakklub holdt 6. april årets udgave af Operation Ren Sø – et gratis naturoprydningsarrangement, hvor alle er velkomne.

– Da det er i vores allesammens interesse, at naturen omkring Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Mølleåen er ren og fri for affald, opfordres alle, der er interesserede i en dejlig, ren natur til at deltage. Arrangementet giver en anderledes og unik naturoplevelse, hvor deltagerne kan befri naturen for mange forskellige uønskede effekter, fortalte Klub 361 Gladsaxe Bladet i marts.

I år var 60 deltagere mødt op. Efter en fælles morgenmad gik de i gang med arbejdet. De syv kano-hold fandt blandt andet to computere og en cykel. Holdene på landjorden havde glæde af en del børn, der kunne komme frem hvor de voksne ikke kunne. Her fandt holdene blandt andet yderligere en cykel og adskillge sorte plastikposer med hundelorte.

Tidligere år er der fundet og fjernet pengeskabe, nummerplader, cykler, mobiltelefoner, bildæk og meget mere.
Operation Ren Sø modtager støtte fra Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner. I år havde man besøg af både Gladsaxes borgmester Trine Græse og Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top