annonce
Vi tager skraldet
Skrald.jpg
Der blev samlet hundredvis af cigaretskodder op til Affaldsindsamlingen i Mørkhøj. Foto: Privat.
Affaldsindsamlingen havde i år fokus på cigaretskodder

Hvert år deltager op mod 200.000 danskere i Danmarks Naturfredningsforening årlige affaldsindsamling. Her samler de plastik, dåser og andet skrald, som andre har smidt i naturen.

Indsamlingen havde i år havde særligt fokus på de svært nedbrydelige og giftige cigaretskodder. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bliver der nemlig hver dag smidt omkring otte millioner skodder på danske gader og i naturen. I Gladsaxe var der i år fire arrangementer. Blandt andet ved Maj Alle, Juni Alle, Rybjerg Alle, og Stavnsbjerg, hvor Annatina Holm havde ansvaret for indsamlingen. Her var der 30 voksne og 12 børn med, der tilsammen fik samlet 14 sække med affald.

Annatina Holm opfordrer folk til at være bedre til at samle op efter sig, og kommunen til at sætte flere skraldespande op i Mørkhøj. Hun bliver nemlig ked af det, når hun færdes i naturen og ser alt det affald, som ligger og flyder, siger hun.

– Jeg undres over folks ligegyldighed, at man synes det er okay, bare at smide affald rundt omkring. Indsamlingen er vigtig for at gøre opmærksom på problemet og for at få folk til at tage ansvar for vores allesammens natur, tilføjer Annatina Holm.

Danmarks Naturfredningsforening Gladsaxe var glade for at almindelige mennesker som Annatina Holm ville bruge deres fritid på at rydde op efter andre.

– Det er herligt at se, at nogle griber chancen til at gøre en forskel for affaldstilstanden i vores kommune DN Gladsaxe er taknemmelige over borgernes engagement, udtaler Kurt Loftkjær fra Danmarks Naturfredningsforening Gladsaxe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top