3000 til fælles idrætsdag
Idrætsdag.jpg
Den årlige idrætsdag for indskolingen er et tilløbsstykke med vokseværk. Foto: Privat.
Idrætsdagen finder i år sted torsdag 23. maj klokken 10-16 på de grønne arealer ved Isbanevej

Det er igen blevet tid til den årlige idræts- og bevægelsesdag for alle 0.-3. klasser. Det er 35 år siden, at idrætsdagen blev afviklet første gang under målsætningen: 1.000 børn på Bagsværd Stadion.

Allerede det første år blev målsætningen opfyldt, og efter 25 år måtte idrætsdagen flyttes til større arealer på Gladsaxe Stadion. I år har næsten 3.000 børn og voksne fra alle ti skoler meldt sig til idrætsdagen, og alle børn og voksne har forberedt sig på strabadserne i tiden op til idrætsdagen. Og der er meldt hold til både rundbold, fodbold, høvdingebold og 4-kamp.

Borgmester Trine Græse holder den officielle åbningstale, der er fælles opvarmning og idrætsdagssangen synges af alle deltagerne i idrætsdagen. Læs meget mere om idrætsdagen og Sportsudvalgets mange aktiviteter gennem hele skoleåret på gladsaxe.dk/sportsudvalget
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top