Boliger til flygtninge
Gladsaxes flygtninge skal anvises boliger

Gladsaxe Kommune har siden 1999 skullet anvise permanente boliger til flygtninge der har fået opholdstilladelse og er blevet anvist til kommunen gennem en fordelingsnøgle.
En lovændring i februar indebærer dog at flygtninge ikke længere har et retskrav på at få anvist en permanent bolig. Gladsaxe Kommune skal dog stadig sikre et midlertidigt opholdssted til de anviste flygtninge.
Gladsaxe Kommune indgik i 2018 en aftale med fire boligselskaber i kommunen om at stille boliger til rådighed for kommunen som permanente boliger til flygtninge.
Når en flygtning ankommer til Gladsaxe sørger Social- og Handicapafdelingen for hjælp med det praktiske. Alle nye flygtninge tilbydes desuden at få kontakt til en frivillig venskabsfamilie.
Gladsaxe skal efter planen modtage 11 nye flygtninge i 2019.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top