Bycykler på Generatorvej
SIF Gruppen har fået ladestation og tilhørende eldrevne Bycykler til hovedkontoret i Søborg

SIF Gruppen, der meget passende bor på Generatorvej, er hoppet med på den grønne bølge, og er stolte over at være Gladsaxes første medlem af hovedstadens Bycykelsystem, udtaler elinstallatørvirksomheden.
– Det er et lille men vigtigt initiativ, som kan være med til at gøre en forskel på mange områder. Det er vores håb, at flere virksomheder i området og ikke mindst Gladsaxe Kommune hopper med på denne grønne bølge. Det giver supergod mening i forhold til trængsels- og CO2-reduktion, sundhed, effektivitet, fleksibilitet og så videre – specielt i disse tider, hvor byens vejnet er udfordret af Letbanebyggeri, udtaler administrerende direktør i SIF, Lars Mejlby.
Ifølge SIF Gruppen selv er cyklerne blevet taget godt i mod hos medarbejderne og samarbejdspartnere, og bliver allerede brugt flittigt.
Bycykelsystemet er etableret som det fjerde ben i den kollektive transport, og findes allerede i Rødovre, København og på Frederiksberg. Her er Bycyklerne placeret nær ved de fleste tog- og metrostationer samt på øvrige trafikknudepunkter, hvor de hjælper med at binde den kollektive transport sammen på tværs af eksisterende skinnenet og busruter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top