Dåb er også for voksne
voksendåb-søborg.jpg
Pernille Bjergsted bliver døbt af præsr Merete Sølling i Søborg Kirke. Foto: Privat.
Der er drop-in dåb for voksne fredag aften i Stengård Kirke

De fleste forbinder en dåb med fint tøj, præst, en skrigende baby og familien der tager er masse billeder. Men hvordan foregår det, når man bliver døbt som voksen? Og hvad skal man kunne?

Ifølge Randi Anholm fra Søborg Kirke skal man ikke kunne noget særligt, for at blive døbt som voksen.

Man skal ønske at blive døbt. Det er det eneste. Man skal ikke kunne noget udenad eller kunne besvare en quiz eller tro på hvert eneste ord i bibelen. Man skal ene og alene have lyst til at få Guds kærlighedshilsen. Alt det andet, læse og forstå bibelen, kende salmerne, kunne noget udenad. Det kan man dykke ned i, og vokse, hvis man har tid og lyst, fortæller hun.

For tvillingernes skyld
For Pernille Bjergsted udsprang ønsket om at blive døbt af praktik og logistik. Hun blev i foråret 2019 mor til tvillinger, og pigernes far ønsker at de skal døbes. I samtalen med præst i Søborg Kirke Merete Sølling, talte de om denne udfordring, og Merete spørger ganske roligt Pernille om hun har overvejet at blive døbt.

Pernille siger med et skævt smil, at hun havde klaret sig i 40 år uden at være hverken døbt eller konfirmeret.
Så det krævede lidt betænkningstid at tage en sådan beslutning, som alligevel føltes stor.

Hun voksede op i et hjem, hvor tro og religion ikke fyldte. Hun savnede det aldrig, det var der bare ikke. Da de andre skulle konfirmeres stod hun med en næsten trodsig stolthed og var en af de få, som ikke skulle. Det var ikke et oprør, det var bare slet ikke en tanke, hun havde.

Når hun så alligevel valgte at blive døbt nu er det mest for tvillingepigernes skyld. Men også fordi det ”mere” hun oplever i kirken alligevel trækker svagt i hende, siger hun. Pernille fortæller at hun hvert år ønsker at gå i kirke til jul, fordi hun får den rigtige stemning (det er ikke hvert år det lige lykkes).

Pernille er meget glad for sin dåbs facon, at det var en lille privat ting, en torsdag i april. Hun er glad for samtalen med Merete, og hele måden det blev grebet an på.
Der behøver således ikke være børn indblandet, for at voksne ønsker at blive døbt. Det er drop-in dåbs arrangementer i hele landet vidne om.

Kirkerne i Herlev og Gladsaxe inviterer til Drop-in dåb fredag d. 24. maj kl. 17-20 i Stengård Kirke, Gammelmosevej 250, 2800 Kongens Lyngby. Alle kan komme forbi denne aften.

Her er mulighed for at tale med en præst om alt mellem himmel og jord, dåb, Gud og kristendom, og blive døbt.

HUSK billed-ID (pas/kørekort) hvis du ønsker at blive døbt.

Man kan læse mere om drop-in dåb på kirkerne i Gladsaxes hjemmesider.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top