Elever maler skolen
Den nye Forberedende Grunduddannelse på Gladsaxevej åbner 1. august

Nogle af de unge kommende elever på Gladsaxes nye uddannelsesinstitutionen – Forberedende Grunduddannelse eller FGU – har allerede haft gang i malerpenslen.
De unge elever, der nu går på malerlinjen på Ballerup Herlev Produktionshøjskole, er i fuld gang med at male skolens lokaler.

Denne skole bliver, sammen med Medieskolen fra Lyngby og dele af VUC, grundstammen i den nye FGU. Ved at inddrage eleverne på et tidligt tidspunkt er det meningen at de skal få et større ejerskab til bygningen.

Der skal desuden etableres et helt nyt kantinekøkken. Det skal bruges som undervisningskøkken, hvor 12 elever på FGU blandt andet skal sørge for mad til de cirka 200 elever, der forventes at gå på skolen.

FGU er for unge under 25, der ikke er klar til en ordinær ungdomsuddannelse. Uddannelsen er tænkt som en praksisrettet uddannelse, der omfatter almene fag, værkstedsfag og praktik.

FGU åbner 1. august og får hovedsæde på Gladsaxevej 315, hvor der tidligere var ungdomsskole.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top