Endelig inden for skiven
AB fik hul på bylden i overtiden og slog Skive 1-0

AB Gladsaxe havde ikke scoret i 182 minutter, da klokken rundede 90 minutter på Gladsaxe Stadion, imod topholdet i 2. division Skive søndag.

Men kort tid inde i overtiden blev de 267 tilskuere endelig vidne til et AB-mål, og endda et flot et af slagsen.

Philip Oslev driblede forbi to modstandere og lagde bolden til rette for Sebastian Elvang, der spillede den videre til Anis Ben Slimane midt foran målet. Slimane tog et enkelt træk på kanten af feltet, og placerede så bolden tørt og fladt fordi Skive-målmanden. Kampen sluttede 1-0, og man kunne man se hvor meget sejren betød for spillerne der, sammen med Michael Madsen og det meste af bænken fejrede målet med et gruppekram og et sejrbrøl fra træneren.

AB er med sejren nu ti point fra en oprykningsplads med fire kampe igen, efter at Kolding tabte hjemme til Brabrand. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top