Færre spiller fodbold i Gladsaxe
Flere spiller fodbold på landsplan, men i Gladsaxe har 144 valgt at droppe fodboldstøvlerne

Efter tre år med nedgang steg medlemstallet i Dansk Boldspil-Union sidste år. Ved udgangen af 2018 var der 362.418 registrerede fodboldspillere, mens tallet året før var 358.266. Ikke nogen særlig stor fremgang, men dog trods alt et skifte, viser en opgørelse som mesterbold.dk har beskrevet. Medlemstallet er trods stigningen stadig et stykke under tallet fra 2012 – for syv år siden var 382.602 danske fodboldspillere.

I Gladsaxe er tallene fra fodboldklubberne faldet fra i alt 3.551 spillere til 3.407. Som det er tilfældet for alle idrætsforeningerne, så går Gladsaxe atter imod den landsdækkende tendens.

Danmarks måske kendteste fodboldklub er Brøndby IF, og i kommunen på Vestegnen er hver femte fodboldspiller holdt op i løbet af 2018. Der er nu 2.035 fodboldspillere i Brøndby Kommune, hvilket er 510 færre end året før.

På to interaktive kort hos www.mesterbold.dk kan du ses udviklingen i medlemstallene i Danmarks 98 kommuner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top