Forarget over ytringsfrihedspris
SF og Enhedslisten har givet Gladsaxe Ytringsfrihedspris til elever fra Ørestads Gymnasium.

Agnete Friis, Venusvej 20

SF og Enhedslisten har givet Gladsaxe Ytringsfrihedspris til elever fra Ørestads Gymnasium. Som borger i Gladsaxe i over 50 år forbavses og forarges jeg over den tildeling.
En flok ballademagere, som får gratis uddannelse betalt af skatteyderne, tillader sig at råbe og skrige, kaste med mønter og råbe ”luder” efter undervisningsministeren – og det uden at gymnasiets ledelse griber ind.

Dem ”hædrer” politiske partier fra venstrefløjen med en pris, hvor man ovenikøbet misbruger kommunens navn – så man kunne få indtryk af, at alle i Gladsaxe billiger dette.

Eleverne på det pågældende gymnasium burde have været straffet og bortvist fra gymnasiet for en sådan opførsel.

1 kommentar om “Forarget over ytringsfrihedspris”

  1. Kasper Olesen siger:

    Helt enig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top