Telangana Foreningen i Danmark arrangerer på lørdag mellem kl. 12 og 18 en indisk madfestival på Mørkhøj Skole, Ilbjerg Alle. Maden kommer fra over 25 forskellige egne i det store rige, og der vil være over 100 retter at smage på.
Retterne er tilberedt af indere bosiddende i Danmark. Dagen starter med introduktion af hjemmelavet indisk mad – hvad der er vegetarisk og ikke. Kulturprogrammet byder på klassisk indisk og nyere indisk musik, og Dansk indisk Forening har sørget for, at de to danske jazzstjerner Jesper Thilo (saxofon) og Jacob Fischer (guitar) underholder.
Til sidst fejres Telangana statens grundlæggelse med masser af musik, sang og dans. Der er gratis adgang.
jll