Kommunale klimaforandringer
istapper-Klima.jpg
Verden bliver varmere og varmere. Også i Gladsaxe. Foto: Peter Kenworthy.
Gladsaxe Kommune har fokus på Verdensmål og CO2-udledning. Men er det nok?

Gladsaxe Kommune satser med egne ord på klima og miljø.

Kommunen er medlem af netværket Global Covenant of Mayors, en alliance mellem byer der frivilligt og sammen forsøger at nedsætte deres CO2-udledning og bekæmpe klimaforandringer.

Man har skrevet Verdensmålene ind i Gladsaxestrategien, hvor der står at ”vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser”, og at Gladsaxe derfor ”har et mål om i 2035 at være uafhængig af fossile brændsler som kul, olie og gas”.

Man udbygger også fjernvarmeforsyningen, bygger bæredygtige bygninger, satser på elbiler i hjemmeplejen, cyklisme og kollektiv trafik, køber i stigende grad økologisk og øger affaldssorteringen i kommunen.

Og man er en af de klimakommuner, der har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at nedsætte CO2-udledningen.

Lille del af stort problem
Men Danmarks Naturfredningsforening Gladsaxe mener, at klimakommuneprojektet på sin vis været med til at fastlåse fokus på en lille del af et meget større problem.
– I DN Gladsaxe mener vi, at kommunen kan gør meget mere, end den selv mener, siger formand for Danmarks Naturfredningsforening Gladsaxe, Kurt Loftkjær.

Industriens energiforbrug i Gladsaxe er eksempelvis ifølge tal fra Danmarks Statistik steget fra 760.000 gigajoule i 2012 til 819.000 gigajoule i 2016 for virksomheder med mindst 20 ansatte. Gladsaxes industris energiforbrug udgør cirka en tiendedel af energiforbruget i Region Hovedstaden.

I Gladsaxe Kommunes CO2-handlingsplan forsøger man at adressere problemstillingen. Blandt andet ved at kommunen skal ”bidrage aktivt til at reducere CO2-belastningen fra boliger, erhvervsliv og transport” i Gladsaxe, og ved at tilbyde kommunens virksomheder resursetjek.

Men også gennem samarbejde med Gladsaxes borgere, boligselskaber og virksomheder. Og ved at forsøge at følge FN’s klimaanbefalinger, der siger at rige lande som Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 40 procent inden 2020.

FN’s klimapanel IPCC vurderer dog, at hvis den globale opvarmning skal holdes under bare en to graders stigning, må hver verdensborger højst udlede omkring to ton CO2 i 2050. For to ton kan man flyve en tur til Thailand. Eller køre dagligt i sin bil. Eller opvarme sit hus. Men kun en af disse ting. Hver dansker udleder i dag i gennemsnit 8-10 gange så meget.

Flyrejser alene står for omkring en tiendedel af danskernes CO2-udledning.

Ifølge IPCC ser vi allerede konsekvenserne af den globale opvarmning. Og hvis vi skal undgå at komme over 1,5 grader, som Parisaftalen anbefaler, kræver det en hurtige forandringer uden fortilfælde på alle områder af samfundet, siger klimapanelet i en rapport fra sidste år.

Lige nu er temperaturen steget med over en grad og vi på vej mod en 3-4 graders stigning i 2100, siger IPCC. En 4 graders temperaturstigning vil, ifølge Verdensbanken, blandt andet kunne medføre havstigninger på en meter, ekstreme hedebølger, fødevareusikkerhed og en lavere økonomisk vækst

Styr på væksten?
Sidste år steg danskernes energiforbrug, en større andel af energien kom fra kul og olie end i 2017, og temperaturerne i Danmark stiger for tiden dobbelt så meget som på resten af jorden. Samtidigt vokser Gladsaxe, både målt på borgere og økonomisk vækst.

Gladsaxes borgmester Trine Græse (A) sagde ved byrådsmødet i marts at ”det er en global udvikling at byerne vokser, sådan er det også i Danmark. Gladsaxe er i vækst fordi vi er en del af hovedstaden”.

Og i Gladsaxestrategien ses bæredygtig økonomisk vækst som nødvendig for fremtidens velfærd. Men den generelle væksttankegang er, sammen med en fokus på individuelle løsningsproblemer, nogle af de største forhindringer i at løse klimakrisen, mener Kurt Loftkjær.

– Så længe vi ikke har styr på væksten, kan vi ikke løse klimaproblemet. Det er ikke et krav, at Gladsaxe Kommune skal vækste. Det er et valg. Heller ikke så længe vi fokuserer på individuelle løsningsmodeller som indebærer, at det enkelte individ selv kan vælge eller fravælge sin hel egen klimapolitik. Personligt tror jeg, at solidariske løsninger er uundgåelige. Bitre piller sluges lettere i flok, tilføjer Kurt Loftkjær.

Ensidig fokus på vækst kan rigtig nok være en udfordring i forhold til klimaet, fortæller chefkonsulent for klima og bæredygtighed i Gladsaxe Kommune, Anne Stougaard.

– Det er vi meget opmærksomme på og er derfor meget optaget af bæredygtig vækst. Så længe vi ikke har styr på væksten kan vi ikke løse klimaproblemet. Men det er lykkes os at koble CO2-udledningen fra byens vækst. Hvis det havde været ’business as usual’ havde vores CO2-udledning i dag været markant højere, siger hun.

Ifølge kommunen selv er CO2-udslippet reduceret med 33 procent i Gladsaxe som geografisk område, og 58 procent fra egne aktiviteter, mellem 2007 og 2017.

– Man kan altid gøre mere. Men vi er også udfordret af nationale regler. Udbredelsen af el-biler går også væsentlig langsommere i Danmark end i vores nordiske nabolande på grund af lovgivningen på området. Blot et par eksempler på, at Gladsaxe som by ikke alene kan løse klimaudfordringen, tilføjer Anne Stougaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top