Mangfoldighed og social bæredygtighed
8. juni indtager Gladsaxe Loves Culture endnu engang den gamle fabrik på Telefonvej

– I en tid med valgkamp og verdensmål må vi tage ansvar for fællesskabet og arbejde for, at det ikke bliver et ’fy-ord’, der symboliserer noget, der er dit og noget der er mit, men derimod noget der godt kan deles uanset kulturel oprindelse, siger Kultur- og udviklings konsulent i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus, Sissel Wold-Andersen.

I år har Gladsaxe Loves Culture derfor ikke kun fokus på kunst, musik og mødet mellem mennesker fra forskellige kulturer, men også på social bæredygtighed og partnerskaber på tværs af forskelligheder.

Med ambitionen om at finde vores kultur og vores traditioner og præsentere det i fællesskab, stimler mere end 45 kunstnere, kulturpersoner, foreninger samt repræsentanter fra mere end 23 forskellige lande verden over nysgerrigt sammen og dyrker mangfoldigheden.

Gladsaxe Loves Culture blænder op for 6 scener og 50 forskellige optrædener og aktiviteter. Mærk rytmerne fra de afrikanske trommer, bliv forført af alverdens folkedragter og fantasifulde fortællinger eller tag på en kulinarisk smagsopdagelse i Verdensrestauranten, hvor der bliver serveret mad fra mere 10 forskellige lande.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top