Rutebeskrivelser tilbage på busstoppesteder
Efter kritik putter Movia rutebeskrivelserne tilbage på linjetavlerne på busstoppestederne

Trafikselskabet Movias bestyrelse har besluttet at genindføre rutebeskrivelserne på linjetavlerne på alle Movias 14.500 stoppesteder på Sjælland.

– Det sker i respekt for de reaktioner, som erstatningen af trykte køreplaner med liveopdateret trafikinformation har vakt, hvor flere i debatten har peget på, at de har fået sværere ved at orientere sig om bussens rute og retning, skriver Movia i en pressemeddelelse.

De nye linjetavler, hvor bussens rute og næste stoppesteder vil fremgå bliver opsat frem til sommerferien. Det vil også fremgå hvor ofte bussen kører.

– For de borgere, der ikke er eller ønsker at være digitale, er det muligt at få tilsendt trykte køreplaner, hvis man ikke vil printe dem selv fra DOTs hjemmeside, tilføjer Movia.

Ifølge busselskabet gør den stigende trængsel på vejnettet det dog vanskeligt for busserne at holde køreplanerne, særligt i myldretiden, ligesom Movia forventer mange midlertidige ændringer, blandt andet på grund af anlægsarbejde på letbanen.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top