Skraldemænd strejkede torsdag mod forlængede arbejdsdage
Medarbejdere i renovationsselskabet Remondis strejkede torsdag. Det betød at der ikke blev tømt affald i kommuner som Gladsaxe, der serviceres af det tyske firma.

Medarbejdere i renovationsselskabet Remondis strejkede torsdag. Det betød at der ikke blev tømt affald i kommuner som Gladsaxe, der serviceres af det tyske firma.
Remondis fortæller at der var tale om en landsdækkende, overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, der dog kun havde betydning for afhentning af haveaffald og storskrald i Gladsaxe.

Beholdere til mad- og restaffald blev tømt torsdag, da de tømmes af et andet firma.

Ifølge skraldemændene selv, strejkede man i sympati med kollegaer i Frederikshavn, hvor konflikten med Remondis startede. Ifølge 3F skyldes striden blandt andet nye affaldsbeholdere, der er med til at forlænge arbejdsdagen for skraldemændene.

En aftale mellem Remondis og 3F torsdag aften afblæste konflikten. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top