VB 1968 snublede mod Gladsaxe Hero
Værebro-HERO-03-19-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der blev gået til den i lokalopgøret mellem VB 1968 (i rødt) og Gladsaxe Hero fredag aften. Foto: Kaj Bonne.
Efter 600 dage som ubesejret på Skobrynets Skole gik den ikke længere for VB 1968

Lokalopgøret i fodboldens serie 1 mellem VB 1968 og Gladsaxe Hero på Værebros Fort på Skovbrynet Skole endte overraskende med, at gæsterne kunne tage hjem til Gladsaxevej med tre point.

Dermed ødelagde Gladsaxe Hero VB 1968s flotte rekord som ubesejret på hjemmebane i lidt over 600 dage. Det startede ellers planmæssigt for hjemmeholdet. Kristijan Koropanov bragte VB foran med 1-0 efter et kvarters tid. Efter en lille halv time udlignede Benjamin Knudsen for Gladsaxe Hero.

Efter pausen bragte Frederik Vendelbo Høgsberg Gladsaxe Hero på vinderkurs, og små 20 minutter før tid scorede Mads Jørgensen til slutresultatet 3-1.

VB 1968 indtager fortsat 3. pladsen, men måtte desværre konstatere, at de foranliggende klubber Lundtofte og Hundested begge vandt. Med sejren rykkede Gladsaxe Hero frem på 5. pladsen med 26 point, nu blot fem point færre end VB 1968.

På lørdag kl. 14 er der igen lokalopgør, når Gladsaxe Hero møder ABs 2. hold på Gladsaxe Stadion. VB 1968 skal en tur til Lundtofte på lørdag kl. 13. Lundtofte har på 2. pladsen fire point flere end VB 1968. jll

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top