Georgisk og tibetansk besøg
Georgisk-og-Tibetansk-besøg.jpg
Andre lande har søgt inspiration til udvikling af kvalitetsuddannelse på Vadgård Skole

Udlandet har gennem besøg på Vadgård Skole søgt inspiration til udvikling af verdensmål 4: kvalitetsuddannelse.

I sidste uge havde skolen besøg af lektor Tina Kiguradze fra læreruddannelsen i Georgien som i samarbejde med lektor Catherine Watson fra læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole bl.a. blev inspireret af ”Ugeskema-revolution”, som er et af Vadgård Skoles praksisforsøg.

Forsøget omhandler organisering af undervisning i et miljø, hvor både de traditionelle klasseværelser og ugeskemaer er brudt op og dermed i højere grad imødekommer skolens krav om både undervisningsdifferentiering og inklusion. Desuden fik lektorerne inspiration til, hvordan nyankomne elever gennem en veltilrettelagt undervisning i modtageklasser udvikler deres både faglige, sproglige og sociale kompetencer og dermed hurtigere indgår som aktive skoleelever i skolen.

I sidste uge modtog skolen et interessant besøg af tre embedsfolk fra exil-Tibets Undervisningsministerium. Besøget var planlagt i samarbejde med udenrigsministeriet og formålet med dette besøg var at videregive viden om skolens kvalitetsundervisning af nyankomne tosprogede elever.
jll

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top