Gladsaxe arbejder for flere elbiler
I Gladsaxe er vi meget optaget af at sikre klimavenlig transport, både i kommunen som organisation og i Gladsaxe som by.

Af Ole Skrald (A), formand for Trafik- og Teknikudvalget

I Gladsaxe er vi meget optaget af at sikre klimavenlig transport, både i kommunen som organisation og i Gladsaxe som by. Vi er blandt de kommuner, der har flest elbiler og skiftede i 2015 som en af de første kommuner alle vores biler i hjemmeplejen ud med elbiler. Samtidig følger vi antallet af private elbiler i Gladsaxe tæt og forsøger at skubbe til udviklingen ved at sætte ladestandere op på centrale steder i byen, blandt andet ved Bagsværd og Buddinge stationer.

Vi er også særligt opmærksomme på, at det er en udfordring for borgere, der bor i etageejendom eller ikke kan parkere på egen grund, at få ladet deres elbil. Derfor er vi løbende i dialog med de store boligafdelinger i byen og har også hjulpet beboere i rækkehuskvarterer med opsætning af ladestandere.

Nana Munk, som skrev om emnet i sidste uge, og andre i hendes situation er derfor velkommen til at kontakte vores mobilitetsmedarbejder, Anne Stougaard på mail: annest@gladsaxe.dk eller telefon 39 57 58 61. Indtil nu har vi sat ladestandere op følgende steder: Bagsværd Station, Buddinge Station, Tjørnevænget 18, Vilhelm Bergsøes Allé/Søborg Hovedgade, Solnavej 32 og Gustav Wieds Vej 8.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top