Kongeløber
Royal-Run-skole.jpg
Ingen Royal Side Run uden krone. Foto: Privat.
Gladsaxe Privatskole løb Royal Side Run

Strålende sol, højt humør og friske løbere. Sådan var det torsdag den 6. juni på Gladsaxe Privatskole, hvor rammerne var perfekte til at løbe Royal Side Run med deltagelse af elever, forældre, bedsteforældre og personale.

Igennem hele skoleåret har der hver torsdag været ”Løb med Laura” i skolens SFO Regnbuen uanset vejr og vind. Forældre og andre interesserede har et par gange været inviterede til at løbe med – til stor glæde for børnene, som løber side om side med deres far eller mor.

Til torsdagens Royal Side Run var der også mange forældre med, og de blev begunstiget af det dejlige sommervejr.

Efter løbet blevet der serveret kolde drikkevarer, kaffe og hjemmelavet ”abemad” til alle.

Sammenlagt tilbagelagde de deltagende løbere cirka 110 km.

Royal Side Run er en mulighed for alle for at afholde deres egen udgave af kronprinsens Royal Run – alt fra beboerforeninger, daginstitutioner, skoler, plejehjem, virksomheder, og klub.

Hvor deltagerne i Royal Run enten løber 1,609 kilometer eller 10 kilometer, bestemmer løberne i Royal Side Run selv hvor langt de vil løbe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top