Lattergas er ikke for sjov
Gaspatroner-i-HG-24-19.jpg
En bunke grå gaspatroner er ikke et ualmindeligt syn i det offentlige rum. Her i Høje Gladsaxe. Foto: Kaj Bonne.
Man ser nogle gange små grå metalpatroner ligge på gader og stræder. Men misbruget af lattergas er ikke stort, siger SSP

En tom papkasse. En rød og hvid æske med ”Mosa – warning: Hold it away from head and body during discharging” påtrykt. 50 små grå metalpatroner smidt ved siden af på en offentlig vej, park eller skole.

Det er tale om lattergaspatroner der egentligt skal bruges som flødeskumspatroner eller som smertestillende middel hos tandlægen under kontrollerede forhold. Patronerne sælges for helt ned til tre kroner stykket, blandt andet hos små købmænd og isenkræmmere.

Patronerne kan potentielt være livsfarlige, men det er kun ulovligt at sælge dem som rusmiddel.

Hos tandlægen blandes lattergassen med ilt. Det gør den ikke, når det bruges som rusmiddel, og man risikerer derfor at blive kvalt af iltmangel – især hvis man indtager stoffet sammen med andre rusmidler, siger Sundhedsstyrelsen.

– Flere læger og misbrugseksperter har advaret mod brugen, fordi man i værste fald kan risikere at blive kvalt af lattergassen, og suger man gassen i sig over en længere periode, kan man risikere kroniske skader i nervesystemet, kan man læse på netdoktor.dk.

Sundhedsstyrelsen har rapporteret om dødsfald i Danmark som følge af indtag af lattergaspatroner i 2016, 2017 og 2018. Lattergassen giver ved inhalation en kortvarig euforiserende virkning, ofte efterfulgt af tømmermænd eller andet ubehag.

Ifølge tal fra Ungeprofilundersøgelsen har én ud af 20 unge mennesker i alderen 12-18 prøvet at bruge lattergaspatroner til beruselse. Giftlinjen, der rådgiver unge og deres forældre i tilfælde af forgiftning, modtager et stigende antal opkald om lattergas. Fra 0 i 2010 til 39 i 2018.

Ikke mange misbrugere
Ifølge Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2017/18, svarede 1,9 procent af de adspurgte elever i kommunens 9. klasser at de havde prøvet at tage lattergas. Til sammenligning havde 48 procent af 9.- klasserne prøvet at være fulde af at drikke alkohol, fire procent havde prøvet at ryge hash og 0,3 procent at tage hårde stoffer som kokain og ecstacy.

– Vi ved ikke præcist hvor stort problemet er i Gladsaxe, men det er en lille andel af de unge der har prøvet lattergas. Måske 2-4 procent. Vores indtryk er, at de fleste af dem der prøver lattergassen er over 18 år eller måske endda i start-tyverne, siger SSP-konsulent i Gladsaxe Kommune, Rune Schmidt.

SSP er et tværfagligt samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi.

Der har været en bølge, især i det seneste års tid, men misbruget ser ud til at være på vej nedad igen, mener Rune Schmidt. – En særlig problematik omkring lattergas er, at det til forskel fra andre stoffer er meget synligt. Rusen fra en gaspatron varer kun cirka 30 sekunder og det ser derfor hurtigt meget voldsomt ud hvis for eksempel bare to unge har været i gang. Og vi ved at det kan skabe utryghed når de mange gaspatroner bliver smidt på jorden, tilføjer han.

De unge kommer med forskellige forklaringer på, hvorfor de tager lattergas.

– Nogle siger at det ikke er ulovligt, selvom det er når det bruges som rusmiddel. Andre er ikke klar over farerne. Og andre igen kender til farerne, men tror ikke at det rammer dem. Der vil altid være nogen der prøver de her ting, men heldigvis er det ikke ret mange der prøver lattergas så vidt vi kan se, fortæller Rune Schmidt.

SSP Gladsaxe fortæller ikke bredt om farerne ved misbrug af lattergas overfor unge som ikke er i farezonen, for ikke at skabe yderligere interesse for lattergassen. I stedet samarbejder man med eksempelvis skolerne, Ung i Gladsaxe og Gladsaxe Rusmiddelcenter om at nå de unge, der er bekymring for.

Man kan henvende sig til SSP på ssp@gladsaxe.dk eller på 3957 5705, hvis man er bekymret for at ens barn misbruger, eller er i fare for et misbrug af lattergas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top