Annonce
Nulløsning
DSC02020.jpg
Yonas Nielsen og holdkammaraterne var ufarlige i kampen mod HIK. Foto: Peter Kenworthy
AB Gladsaxe spillede 0-0 hjemme mod HIK i kedelig affære

Kampen mod HIK var Michael Madsens sidste kamp som AB-træner før Patrick Braune tager over i sæsonens sidste kamp, ude mod Madsens nye hold Brønshøj.

Og det blev en kamp hvor akademikerne spillede mere med musklerne end med flair og målrettethed, og hvor HIK heller ikke kunne eller ville meget. Måske fordi kampen ikke rigtig havde nogen betydning for nogen af holdene.

Faktisk havde AB vel ikke en reel chance i hele kampen, selvom Rasmus Tangvig måske havde ret da han appellerede for straffe efter en god dribletur ind i feltet syv minutter før tid.

Tangvig opsummerede meget godt kampens forløb, da han efter en kontra der var løbet ud i sandet syv minutter før tid råbte ”det går for langsomt” af sine holdkammerater. Det var der nok mange af tilskuerne der også tænkte.

Til gengæld havde unge Oliver Thorup en god dag i målet. Et par fine redninger på de få chancer som HIK skabte sikrede de grønblusede det ene point på en ellers forglemmelig dag for de 284 tilskuere.

Thorup blev passende kåret som man of the match af fansene for sin indsats. Fortjent, selvom det måske nok nærmere var tilskuerne – AB Forever som nummer 12 er tildelt i kampprogrammet – der ydede den største indsats.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top