Lørdag var Pia Kjærsgaard (O) på charmeoffensiv foran Irma og Fakta på Søborg Hovedgade, sammen med det lokale byrådsmedlem Kristian Niebuhr (O).
Parret delte poser ud med pinocchiokugler med et billede af partiformand Kristian Thulesen Dahl, ”I Love Pia”-badges, og en opfordring til at stemme personligt til valget onsdag.
– Jeg kan rigtigt godt lide at være på gaden – det er meget bedre end at være i de der store vælgermøder, fortalte Pia Kjærsgaard til en af de Søborg-borgere der stoppede for at få en sludder.