Restaurant rykker udendørs
Rib-House-26-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Restaurant Rib Houses personale står klar til at servere udenfor. Foto: Kaj Bonne.
Den kendte restaurant på Søborg Hovedgade vil benytte de gode sommerdage til udendørsservering

– Det er vores helt klare opfattelse, at der skal være noget mere liv på Søborg Hovedgade. Derfor forsøger vi nu at skabe lidt liv i bybilledet ved at tilbyde udendørsservering. Vi har trods alt sommer, siger den daglige leder af Rib House. I løbet af foråret åbnede familierestauranten, der er særdeles kendte for deres kvalitetsteaks, i lokaliteterne i bunden af hovedgaden. Rib Houses aftenkort er velkendt med gode, solide retter, men man har også gjort meget ud af et frokostkort, der består af 20 forskellige retter.

Naturligvis kan man få velhængt oksekød, men der er også fisk, skaldyr, fjerkræ og en salatbar bestående af 60 forskellige råvarer.

– Vi synes, at vi har et fornuftigt prisniveau, så alle kan være med. Men vi er meget bevidste om, at folk vil have kvalitet, siger restaurantchefen, som håber, at Søborg-borgerne også denne gang vil tage godt imod Rib Houses nye tiltag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top